Goddag

Jeg er honning bi nr. 4130-121

Jeg vil gerne fortælle lidt om hvad det er jeg laver og hvordan det foregår.

Jeg bor, sammen med min dronning og min familie i Emilsgave, her i Viby Sjælland.

Vi bor i baghaven hos min biavler (ja, det er det vi kalder hende, men hun hedder altså Annelie)

Min familie består af min dronning, og så ALLE mine søstre og brødre. Vi er op til 60.000 i vores familie.

Hver morgen, hele foråret, sommeren og sensommeren, flyver vi ud for at samle pollen og nektar fra blomsterne. Pollen spiser vi, da vi jo bliver sultne efter en arbejdsdag. Nektaren laver vi om til honning, og honning er jo noget som du jo så godt kan li’.

Når vi så kommer hjem sætter vi honningen på plads i nogle fine tavler, og når tavlerne er fyldte, så kan honningen tages ud og bruges

Inden jeg går i gang med at fortælle mere om honningen, skal du vide at honning er et naturprodukt.

Det betyder at både smag, udseende og konsistens afhænger af, hvad det er for blomster (forår, sommer, sensommer) som jeg og min familie besøger.

Derfor vil du også kunne se, (og smage), at der er forskel på den honning vi laver.

Det er meget sjældent at honingen smager ens, år efter år da det er forskellige blomster der vokser og som vi besøger.

Nu bor vi i Viby Sjælland, så alt det honning som vi laver, kommer fra blomster i jeres haver og fra blomster på markerne omkring Viby Sjælland.

Normalt flyver vi 2,5 til 3 kilometer væk, fra hvor vi bor, for at finde de gode blomster og den gode smag.

Den honning som vi laver, er taget direkte fra vores stade og der er ikke tilsat konserveringsmiddel eller andet, som kan ændre på honningen.

Tavlerne bliver taget ud af vores stade og så bliver de slynget, i en stor slynge, for at alt honningen kommer ud.  

Når honningen så er tappet, bliver den normalt omrørt og efter 3-4 uger så bliver den hældt på bæger.

Forårs honning.

Den første honning vi laver, bliver lavet i foråret. Vi starter allerede i marts / april måned. Her hjælper vi med at forstøve mange frugttræer og forårsblomster.

Derfor er smagen let og forårsagtigt.

Som du nok har set, så er der mange gule marker om foråret. Det er raps-marker.

Vi kan godt li’ raps så, hvis der er mange raps-marker i nærheden, så besøger vi dem gerne.

Den meget lyse honning (næsten hvid) er honning, hvor vi har boet meget tæt på mange rapsmarker.

Raps betyder dog at honningen bliver meget fast, men den er god til at blive smurt på en rugbrøds mad.

Den anden forårs honning er mere mørk og ikke helt så fast. Den er lavet ud fra mange besøg i frugttræer og forårsblomster.

Sommer honning

Når vi kommer hen i juli måned, så blomstrer alle sommerblomsterne.

 Du ved sikkert godt at sommerblomster dufter meget mere end forårsblomsterne.

 Honning fra sommerblomster er derfor lidt mere kraftig i smagen og den er ofte mere mørk gylden end forårshonningen.

Nogen gange kan sommer honningen være flydende, og nogen gange bliver den bare mere fast. Som jeg startede med at fortælle, så skyldes det at honning er et natur produkt som udvikler sig, alt efter hvor meget sol og regn der har været.

Sensommer honning

Dette her er det sidste vi laver, inden vi går i vinterhi. Der er jo ikke nogen blomster om vinteren, så da holder vi fri.

Sensommerhonningen ligner meget sommerhonningen, Nogen gange er den dog lidt mørkere end sommerhonningen.

Smagen er også kraftig, da det jo er sommerblomsterne vi besøger.

Jeg håber at du kunne li’ min lille historie om hvordan vi laver fin honning dig og din familie.

Med venlig hilsen

honning bi nr. 4130-121